Hvad betyder X -register stamtavle?

Da vi for nylig er kommet på X-register listen i Dansk Kennel Klub har vi oplevet at folk udefra har udtrykt deres opfattelser af hvad en X-register stamtavle er for noget. Det var nærmest blevet sådan et fy-ord! Vi har i forbindelse med opdræt af hvalpekuld efter vores USA import Top hunde, kunnet mærke en mistillid til, om vore hunde nu også var helt racerene, eller et mix. af hvad det nu måtte være, da de jo ”kun” var X-registrerede i DKK. Der har også været dem, som mente at der i så fald var mange begrænsninger og restriktioner på avl og udstilling. Dette er en KÆMPE misforståelse!

 

SANDHEDEN, er at, en X-register optagelse i et lands kennelklub er et led i en proces imod målet at blive kendt som international race hos FCI organisationen. (verdens øverste register over alverdens dyreracer) Det betyder blot at denne proces er nødt til at finde sted i de lande hvor en aktuel race ikke er kendt i forvejen! Det betyder IKKE at racen er anden sortering og det betyder IKKE at denne proces er en livslang og håbløs dom over en hund! Det er jo kun en periode! Nogen SKAL jo, gøre dette, pioner arbejde! For at kunne udbrede og berige alverden med mangfoldigheden af racer. At en race er ”ny” i et land, betyder ikke at der ikke er en århundrede lang historie bag racen i dens oprindelsesland. Og at der derfor ligger et ædelt avlsarbejde bag. Har man en X-register stamtavle på sin hund, vil der ikke være flere restriktioner på racen end der er, i forhold til de almindelige regler for avl af aktuelle race! Med hensyn til udstilling, er der den lille begrænsning at man ikke kan deltage i de højeste præmieringer i den periode det tager et lands kennelklub at få en aktuel race FCI godkendt! Dette gælder også for alle de dejlige aktiviteter din hund kan deltage i. Så gå glad ud i verden og nyd livet med din X-register hund! Ha ha

Floke på træningsbanen i DTK. kreds 5